Kære læser,

Jeg fylder 60 år d. 2. maj. Og det har faktisk fået mig til at stoppe op et øjeblik.

Ikke så meget for at se tilbage – men for at tænke over, hvad det egentlig er, jeg har brugt så mange år på. Og hvorfor det stadig betyder noget.

Derfor vil jeg over de næste par uger dele lidt mere, end jeg plejer. Hvordan det hele startede, hvad jeg har lært undervejs, og hvad jeg stadig holder kært i dag.

Til sidst runder jeg det hele af med en giveaway – som en lille tak til dig og alle jer, der har været med undervejs. For jeg var ikke nået hertil uden jer.

Men vi starter et helt andet sted… Nemlig ved en køkkenvask.

Der var en periode, hvor jeg syntes, min far stillede urimeligt høje krav. Jeg var 6 år – og mit job var at vaske platter til hans platte-handel. Alt for mange platter!!!

Jeg kunne ikke helt se meningen med det. De var jo allerede fine, syntes jeg. Men for min far var det ikke til diskussion. Alt skulle være rent. Alt skulle være i orden.

På et tidspunkt tog han mig med ind i en antikbutik på Sønder Boulevard. En af de der små, mørke butikker, hvor tingene stod tæt – og støvet lå som et lag over det hele. Og der forstod jeg det. Gamle ting har sjæl.

Men støv og skidt får energien til at forsvinde ud af dem. Den tanke har fulgt mig lige siden.

Som 10-årig begyndte jeg at gå til ridning i Odense Ponyklub – og jeg elskede det. Jeg ville have været der hele tiden, hvis jeg havde fået lov. Men det gjorde jeg ikke.

Min far stod alene med forretningen, og der var brug for mig derhjemme. Hver dag skulle jeg på posthuset med pakker og i banken med dagens omsætning.

Og det var vigtigt. Der var ikke mange penge. Hvis regningerne skulle betales, skulle pengene ind – med det samme.

Når der var flere pakker, end jeg kunne bære, blev jeg sendt afsted med en gammel barnevogn. Det var ikke ligefrem det fedeste som 10-årig.

Senere fik jeg en sækkevogn – og det var en klar opgradering.

Da jeg var 15 år, i 1982, flyttede vi til Odense N. Fra et lille hjem i Bolbro, hvor vi boede i den ene ende af et tvillingehus, til det, der dengang var Fyns største private bolig. Det var ret vildt at flytte ind i det hus.

Huset havde haft en lidt broget historie før os, men for os var det først og fremmest et tegn på, hvor godt det var gået. For det gik virkelig godt i 70’erne og starten af 80érne Platter var eftertragtede. Mange samlede. Mange investerede.

Men kort tid efter vi var flyttet, vendte det. Salget faldt. Og på det tidspunkt var platter stort set det eneste, vi arbejdede med. Så der var ikke så meget at gøre. Vi var nødt til at finde en anden vej – ellers risikerede vi at blive de næste, der gik konkurs i huset.

Vi havde ikke så mange valgmuligheder. Så vi begyndte at tage andre ting ind.

Først gamle kinesiske lamper. Siden lavede vi selv bordlamper ud af kinesiske vaser. Og så manglede der jo lampeskærme.

Det ene tog det andet. I mange år var det min far, der havde taktstokken. Han var mere strategisk, end jeg nogensinde er blevet. Med tiden har jeg taget mere og mere over.

Jeg er ikke den store strateg. - Det indrømmer jeg gerne. Jeg går med mavefornemmelsen. Min intuition. De muligheder der opstår, og så elsker jeg bare, når smukke ting, kvalitet og design går op i en højere enhed.  

Sådan er sortimentet blevet til. Men skridt for skridt.  

Det hele startede ved en vask i et lille køkken – omgivet af høje stabler af platter.

Det stopper ikke her

I de næste uger deler jeg nogle af de ting, jeg har lært gennem årene – og hvad jeg stadig kigger efter i dag.

De ting jeg selv holder af. Og det jeg ville vælge, hvis jeg stod med det i hånden i dag.

Og når vi når frem til min fødselsdag d. 2. maj, slutter jeg af med en giveaway – så hvis du vil være med, kan det godt betale sig at følge med de næste uger – både her og på vores Instagram og Facebook.

Klik her og følg os på sociale medier: