Der er meget at fejre!
Se nyhedsbrevet online her!
Jørgen og Inger da de lige havde overtager huset i Løkkegravene
Kære læser
I denne måned er det 50 år siden, at min far, Jørgen Risager, startede DPH Trading. - Det vil sige det var samme år som Dronning Margrethe blev vores kongelige overhoved, Mogens Glistrup stiftede Fremskridtspartiet, og ja også det år hvor fri abort blev vedtaget i Danmark. 
 

Sådan vil vi fejre vores 50 års jubilæum

I 2022 vil vi fejre vores 50 års jubilæum med et tilbageblik på årene der er gået, du vil her i din mailbox modtage forskellige tilbud, sjove historier og fakta fra årerne der er gået, og løfte sløret for hvad vi har af planer for fremtiden. Og vi begynder allerede nu!
 

Ville handle med noget, der ikke rådnede ...

Der har altid været handel i blodet på min far. Som barn opdrættede han kaniner og solgte dem, og allerede som 18 årig købte han et nedlagt mejeri og begyndte at handle med frugt og grønt.
 
Det gik dog ikke så godt med den forretning. Fortjenesten fulgte ikke med omkostningerne. Min far har aldrig kunnet sige nej til et godt køb og når det drejer sig om æbler eller bananer, og man køber 20 kasser, men kun kan nå at sælge de 8 inden de begynder at rådne, så ryger fortjenesten. 
Dansk Plattehandel og Eksport - 1972
Så i 1972, da min far havde slikket sårene efter sit første mislykkede forretningseventyr med frugt og grønt, og igen følte trangen til at leve af at handle, blev valget af varer noget helt andet. - Han havde ideen at specialisere sig, og handle med ting, der kunne tåle at ligge på lager i længere tid, valget faldt på platter. Firmaet kom til at hedde Dansk Plattehandel og Eksport, og blev en realitet i Februar 1972. 
I starten lå forretningen på 1. salen af dette hus
Dette var et tvillingehus, vi boede i stueetagen i halvdel af dette hus, og butikken lå på 1. sal.
Masser af platter til salg
Her ses den propfulde forretning. - Allerede dengang var der stavlet op med varer overalt. 
 

Der var kage og saftevand...

I 1972 var jeg 6 år, og havde allerede pligter i firmaet. Min far havde i starten ingen ansatte, og kunne derfor ikke forlade butikken i dagtimerne. Derfor var det min opgave dagligt at gå i banken med dagens kontanter og checks, osv. - Og der faldt brænde ned, hvis jeg overså tiden, og ikke var hjemme fra leg så jeg kunne nå det!!! 

Bagefter hjem igen, og så på posthuset med dagens pakker. - Mit transportmidel var ofte min dukkevogn, som nogen gange var stavlet helt op med pakker. Jeg følte mig meget stor, når jeg sådan gik ærinder, men også lidt pinlig over at skulle transportere det i dukkevognen.
 
Når vi havde haft en god ordre, eller solgt godt en dag, så fik jeg penge til at gå forbi slikmutter på vej hjem fra posthuset, og så fik vi saftevand og kage når jeg kom hjem. - Det var fedt!!
 

10 år senere og loftet var ved at falde ned i hovedet på os

Ligesom med købene af bananer, så havde Jørgen på 10 år fået opkøbt store mængder af platter, og andre samlerartikler. Dem der ikke kunne være i butikken, blev stavlet op på loftet, men en dag opdagede vi at tapetet begyndte at vulke, og ja loftet var simpelthen ikke stærkt nok til at bære de mange tusinde platter der var stavlet derop. - Loftet var bogstaveligt talt ved at falde ned i hovedet på os!
 
Jagten på et nyt domicil gik igang, og valget faldt på et ret spetakulært hus i det Nordlige Odense. I 1982 flyttede vi til Løkkegravene 49, hvor vi stadig holder til. 
Kort efter at vi har flyttet ud i det store nye hus, begyndte plattepriserne at falde, og handlen med platter blev svær at leve af. - Der skulle findes noget mere at handle mere, og valget faldt på kinesiske lamper. - Vi importerede gamle og nye vaser fra kina, og fik dem monteret til lamper.
 
I 1984 sagde min mor op fra sit job som sælger af blomster på Gasa, og blev kørende sælger for firmaet. Det blev starten på mange års engros handel med belysning. 
Her ses vores første udstilling af kinesiske lamper, og sirligt ophængte platter fra 1984.  
Lone Risager som 20 årig
Lone Risager Therkelsen
(2. generation hos DPH)

Nye veje og hjem igen

I 1986 havde jeg absolut ingen planer om at fortætte med at arbejde hos DPH. Efter studentereksamen ville jeg være sælger, og det blev jeg.
 
To dage efter min sidste eksamen startede jeg ved Blom & Sørensen,... men min nye chef var en klaphat, og jeg sagde op efter få måneder. Så da jeg stod uden job, kunne jeg jo lige hjælpe til hos DPH, da der var rygende travlt efter en vellykket messe, og ja... her er jeg så stadig, mange erfaringer rigere...
Der er gennem årerne købt og solgt ufattelig mange fantastiske ting. Og ligesom da min far var helt ung, så har både han og jeg stadig svært ved at sig nej hvis vi får mulighed for at købe nogle varer til virkelig billige priser.
 
Fx. i foråret 2017, hvor vi købte et kæmpe restlager i Sverige. Den store forhandler af samlartikler, Besam, var lukket og vi rejste op og fandt en kæmpe hal fyldt med papkasser. - Ingen vidste hvad de indeholdt, vi tog lidt stikprøver, og kunne se, at der var vildt mange platter og en masse andet.
 
Vi sagde først nej tak, da vi på ingen måde kunne få plads til de mange tusinde varer, men da sælger insisterede på, at vi kom med et bud, endte vi med at købe det, der senere viste sig at være over 140.000 enheder. - Det tog et halv år at pakke ud, og det fyldte 8 fyldt lastede 40 fods containere. 
Da containerne kom hjem
Lidt uoverskueligt - hvad mod de indeholder
Udpakningen af alle varerne fra BESAM, Mariannelund Sverige.
Det virkede meget uoverskueligt at få styr på de mange varer fra det store indkøb i Sverige, men med årene lærer man, at der er kun en måde at tilgå en sådan opgave og det at tage én ting (kasse) af gangen. - Samtidig har det altid været vores styrke, at vi har gode it systemer, og at alt er og bliver registreret i vores lagersystem, så vi har styr på alt. 
 

Nyt digital æra

Som mange ved så har vi en fysisk butik i Løkkegravene, hvor vi sælger masser af lampeskærme, og selvfølgelig også lidt af alt muligt andet. Det er dog via vores websites www.dphtrading.dkwww.dphtrading.com og www.dphtrading.de at de fleste af vores produkter idag sælges.
 
Vi har det sidste år været igang med en kæmpe investering i nyt website, og håber snart at kunne vise det for jer. Men som mange sikkert har erfaret, så er der altid mere arbejde, og flere udfordinger med it end man forventer. - Så vores nye site må du vente lidt på endnu. Dog kan du få et smugkig på den og vores dejlige butik i vores nye, fine video nedenfor!
 
 
Tak fordi du læste med. Jeg glæder mig til at fejre 2022 sammen med dig og lover, at du vil blive præsenteret for masser af spændende nye varer, nyt website og også ekstra gode jubilæumstilbud.
 
Hvis du har en ven, nabo eller kollega, som du tror kunne være interesseret, er du velkommen til at dele nyhedsbrevet med dem!
Jeg ønsker dig en vidunderlig dag. 
 
De bedste hilsner
 
DPH Trading
Lone Risager Therkelsen
(2.generation hos DPH)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du kan også se vores kæmpe udvalg af spændende ting, ny og gammelt, på
 
Vi sender primært med GLS. Alle ordre over kr. 999,- leveres fragtfrit i Danmark.Ved køb for under kr. 999,- vil fragt blive tilføjet og præsenteret før betaling.
DPH Trading - Løkkegravene 49 - 5270 Odense N, Danmark
Åbningstider